Behandlingen består af 5 nåle i de samme punkter på hvert øre.
Nålene er sterile engangsnåle, som altid kasseres efter brug. Nålene bør sidde i øret i ca. 45 minutter.
For at opnå fuld effekt bør du sidde/ligge stille og slappe af imens.
Der bør ikke indtages kaffe, cola eller andre opstemmende midler, da disse modvirker NADA´s effekt.
Nålene kan løsne sig under behandlingen og af og til vil enkelte falde ud. Behandlingen er generelt smertefri, men der kan som regel mærkes et lille prik lige når nålen sættes i.
De fleste vil føle sig afslappede under behandlingen og nogle falder sågar i søvn. Det er også naturligt at opleve let eufori, andre mærker varme, kulde eller snurren i øret eller i dele af kroppen, hvilket er en normal reaktion. Effekten af akupunkturen er som regel mindst 24 timer.
Det er også muligt at få NADA-kugler i ørerne, der kan sidde i flere dage og som virker særlig godt ift. søvn, angst og trang.
For at få den optimale effekt af NADA anbefales det at gentage behandling med jævne mellemrum.
Jeg tilbyder NADA til 50 kr pr. gang. Ved kombination med anden behandling vil NADA være gratis.
Ring eller skriv hvis du ønsker at bestille tid på 31620020, mail@mindful-training.dk eller via kontaktformular.